Till og den brændende platform

Gennem indlæg på indlæg på konferencen har vi hørt, at vi står på en brændende platform.

At den er helt konkret, synliggjorde Till Scherzinger fra Stadt Bremerhaven i Tyskland i sin tale ved middagen på Hotel Alsik tirsdag aften.

Till Scherzinger bor i en lille by tæt på Bremerhaven og for at blive en del af lokalsamfundet, har han meldt sig til det lokale brandkorps. Till og hans kolleger står og mangler vand, når de skal slukke ildebrande. Tapper de vand fra en brandhane, går det ud over vandforsyningen i byen. Så kan indbyggerne ikke lave mad og vaske tøj.
Så det lille lokale brandvæsen er i gang med en løsning med at pumpe vand op fra en lille sø i udkanten af byen. På grund af den globale opvarmning, er søen ved at tørre ind, så brandfolkene ikke længere kan hente nok vand derfra.

– Det ved jeg, og det vi mine kolleger, men folk i byen er ikke klar over, at den globale opvarmning betyder, at det bliver sværere for os at slukke ildebrande i byen, forklarede Till Scherzinger.

I kommunen arbejder han blandt andet med et klimaråd for unge, som også deltager i konferencen i Sønderborg. Her er Till Scherzingers erfaring, at de unge skal lære kommunen og dens beslutningsgange at kende. Det er en forudsætning for at kunne arbejde med konkrete løsninger for klimaet. De unge ved som udgangspunkt lige så lidt om kommunen, som vi andre ved om det lokale brandvæsens vandmangel.

Involvering af unge – og alle andre – handler altså også om at give de involverede viden. Der er brændende platforme overalt.

Byerne får større betydning

Professor Rüdiger Wurzel fra University Hull i England: Parisaftalen går nye veje i forhold til Kyoto-protokollen. Nu skal der arbejdes med bottom-up, og dermed får byerne en helt ny rolle.

Byerne er laboratorier for eksperimenter og innovation. Læring opstår i og imellem byerne. Bagefter kan det skaleres op til hele landet eller til andre regioner.

Forskerne har fokuseret på de store byer, men har haft meget lille opmærksomhed på små og mellemstore byer og lokalsamfund.

Når det ikke går godt, skyldes det

  • manglende politisk opbakning
  • for dårlige data
  • manglende ressourcer (penge, personale og viden)
  • modstand fra stærke aktører
  • manglende opbakning i lokalsamfundet

Politikernes opgave er at skabe win-win strategier, så hele samfundet får udnytte af indsatsen. Sidegevinsterne kan være job, vækst, branding og mere lokal selvtillid.

Innovation på området kræver politisk netværksarbejde og involvering. Her er tillid nøgleordet. Vi skal tale om tingene og lære af hinandens fejl. Vi lærer mere af fejl end af succeser.

20 danske byer går forrest

Anna Esbjørn fra CONCITO fortæller om DK2020, som er et ambitiøst program for 20 danske byer. De skal hver især lave en plan, der lever op til Parisaftalen. Det skal inspirere de øvrige 78 danske kommuner plus andre byer i Europa og verden.

Modellen er inspireret af C40 samarbejdet mellem 40 storbyer i hele verden.

De 20 udvalgte danske byer er meget forskellige og kommer fra forskelligt niveau. En meget vigtig del af processen er at lære. CONCITO og Realdania vil med DK2020 være til at starte et dansk læringsmiljø for klimaomstilling.

De første erfaringer fra samarbejdet er, at det er hårdt arbejde for de deltagende kommuner. Borgmestrene siger ja til at skrive under på hensigtserklæringerne, men i praksis er det svært at finde de mange reduktioner i CO2.

De fire store udfordringer for DK2020 byerne er

  • Transport
  • Landbrug
  • Biomasse
  • Bygninger

Riga lærer af 9 EU-byer

Francesco Romagnoli, associate professor på Rigas tekniske universitet påpeger, at indbyggere i byerne står for 80 pct. af udledningen af drivhusgasser. Så byerne har et ansvar for at arbejdet med problemet. I Letland stiger udledningen, selv om varmeforbruget er faldet. Derfor startede programmet Act Now med fokus på energieffektivitet.

Projektet har 9 nøglepartnere fra andre EU-lande, blandt andet ProjectZero fra Sønderborg.

Metoden er at starte med at fastlægge en baseline. Herefter arbejder netværket med modeller. Step 3 er forpligtende mål og til slut kommer handlingsdelen.

Rigas SWOT-analyse viste, at borgerne har meget lidt fokus på energiforbrug i deres bolig, samt at der var meget lidt dialog mellem kommunen og borgerne.

Modellen sikrer fælles bevidsthed om behovet for en bæredygtig energiplanlægning og hjælper i høj grad byerne med at formulere ambitiøse mål. Endelig sætter den byerne i stand til at arbejde systematisk med energiplanlægning.

Netværk i netværket

Per Alex Sørensen fra PlanEnergi fortæller om Energibyerne, som er et samarbejde mellem syv danske byer med høje ambitioner på energi- og klimaområdet.

Det er en del af det internationale netværk SmartEnCity Networks. Energibyerne mødes tre gange om året hos hinanden og udveksler erfaringer. Her er det vigtigt både at dvæle ved de gode og de dårlige historier. Energibyerne er også med på Folkemødet på Bornholm.

Det er en god idé at et begrænset antal byer arbejder sammen, og vi har kopieret det til Estland og er ved at lave et i Letland og i Tyskland, Italien og Kroatien.

Forudsætningen for succes er, at alle oplever, de får udbytte af at være med og at man har en åben dialog på tværs af forskelligheder.

Energibyerne er Frederikshavn, Skive, Ringkøbing – Skjern, Horsens, Middelfart, Sønderborg og Høje – Taastrup. Desuden deltager konsulentfirmaerne PlanEnergi og Tankegang.

Afkobling med professor Bringezu

Professor Stefan Bringezu, Center for Environmental Systems Research, University of Kassel startede sin forelæsning med en fysisk afkobling – lidt gymnastik for hele salen.

Afkobling var også temaet i talen. Vores fælles opgave er at afkoble vores forbrug af ressourcer og energi fra den økonomiske vækst. 90 pct. af vandforbruget i verden og 90 pct. af faldet i biodiversitet skyldes vores brug af naturens ressourcer – minedrift og landbrug.

Her er en række anbefalinger fra Stefan Bringezu

  • Ressourceeffektiv produktion baseret på genbrug. Her skal vi tænke hele værdikæden igennem. fx skal vi ikke tænke transport – men mobilitet.
  • Brug CO2 som råmateriale til kemisk produktion. Det kræver meget vedvarende energi – mere, end vi har udsigt til at få i dag.
  • Brug alle nye overflader på bygninger til at opfange solenergi – men husk at producere materialerne på en bæredygtig måde
  • Planter skal bruges til fødevarer – ikke til energi. Planter udnytter kun 1 % af energien fra solen. Solceller er meget mere effektive.
  • Spis mindre kød og spild mindre mad

Du sidder i førersædet

Yashvardhan Gusani, der er projektleder i Google, fortæller, at børn og unge kan høre noget, som voksne slet ikke kan opfatte. Vi kan sprede budskaber på sociale medier i en fart. På den seneste uge har over 6 millioner unge spredt Greta Thunbergs tale til FNs ledere.

Min rejse startede, da jeg var 13 år i 2007. Jeg var til en konkurrence, hvor man skulle tale i 6 minutter og blive bedømt. Emnet var klimaændringer. Jeg læste en masse om det og talte med venner om det. På ingen tid blev det et kæmpe emne, og jeg blev deprimeret i løbet af to uger.

Jeg så træer blive fældet uden for døren og så virksomheder forurene. Jeg tabte konkurrencen, men begyndte at tale om emnet med mine klassekammerater, og vi begyndte at lave aktiviteter i lokalområdet.

Næste års emne var vandpriser. Jeg vandt, men det var intet værd. Der skulle ikke være sådan nogle konkurrencer. Vi skal tale om fremtiden og om drømme. Vi skal tale om innovation og løsninger.

Nu er jeg en del af Google og har et helt andet perspektiv på bæredygtighed. Et firma med over 100.000 ansatte med meget stærkt fokus på klimaet. Nu arbejder jeg med bæredygtighed i datacentrene, og jeg er en del af et team, der arbejder med at reducere strømforbruget i vores datacentre. Det arbejder jeg med hver dag.

Stien til en renere og sundere fremtid begynder med de små skridt, vi tager hver dag.

Derfor er alle i Google forpligtet til at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør. Vores datacentre bruger 50 pct. mindre energi end lignende centre.

Mit råd til dig: Lad hver en dråbe tælle. Små ændringer gør en stor forskel. Du sidder i førersædet!

https://sustainability.google/

Deep shit – men vi kan komme op

Professor Poul Erik Morthorst, DTU, forklarer, at vi ikke er på vej imod målet fra Parisaftalen. Det, landene har lovet hinanden nu, dækker kun 1/3 af målet. Alt tyder på, at verdens temperatur stiger 1,5 grad i løbet af 12-34 år, altså 8-10 gange hurtigere end aftalt i Paris.

Desværre er vi ved at nå “tipping point” hvor isen smelter så hurtigt, at det i sig selv påvirker temperaturen. Så er vi virkelig i deep shit (undskyld udtrykket).

Den gode nyhed er, at vi er på rette vej på nogle områder, blandt andet vind- og solenergi. Priserne på produktion falder så hurtigt, at vi kan nå det, hvis vi beslutter os for det.

I Danmark er vi på rette vej og har reduceret vores CO2 udledning med 35 pct. siden 1990. Nu har vi det nye mål om 70 % i 2030. Så opfylder vi Parisaftalen.

Nerven er en omstilling til elektricitet. Vi skal stadig have gas og udbygge fjernvarmen, men vi skal udnytte strømmen i transport, industri og opvarmning. Et integreret energisystem er muligt, så vi på en smart måde udnytter al den billige strøm, vi får fra sol og vind.

Indtil videre er der ikke fokus på energieffektivisering, og det er MEGET skuffende, mener Poul Erik Morthorst.

Plast-problemet kan løses

Professor Henrik Wenzel fra SDU introducerer en model for genbrug af al plast. I dag bliver 18 pct. af plasten fra Danmark til ny plast. En del af det ender helt ukontrolleret i Malaysia. Det er helt uacceptabelt.

Wenzels model er enkel.
Højkvalitetsplast – skal i det velfungerende danske retursystem
Mellemkvalitetsplast – skal sorteres af maskiner, så det kan genbruges
Lavkvalitetsplast – skal til forbrænding og ny teknologi skal trække CO2 ud.

Det er ikke dyrt. Det kræver blot, at vi betaler lidt ekstra for lavkvalitetsplast. Det vil de fleste gerne være med til.